Spindesiden

Hans U. er master for hele denne hjemmeside. Han har let distancerende og måske en smule arrogant nedladende valgt at døbe denne side SPINDESIDEN. 
 
Hans synes nu, jeg skal fortsætte præsentationen, hvilket jeg hermed gør: 
 
Han kunne også kalde den "tøsetrådssiden".  Just præcis. Vi lader os nemli ikke gå på!!
 
Det er en kendt sag at den kvindelige danmarkshistorie er historien om de nære ting, men også om kvinder, der turde tage deres skæbne i egne hænder.
 
• Lad mig i den forbindelse præsentere Linda, som i høj grad turde tage hånd om sin egen skæbne!
 
Siden henvender sig til store og små problemer.
F.eks. et tema i dagligdagen; badeværelset, opvasken, arbejdslivet, en glad oplevelse, et digt eller et gruk fra hverdagen; vil være med til at gøre siden levende, aktuel  og nærværende.

• Engang i 1980érne, havde jeg en god ven, som var lærer med specialer i både dansk og biologi.
Min ven havde 25 års jubilæum og dermed ret til overenskomstmæssigt gratiale.

Det fik han osse, men for sent og ikke med det korrekte beløb.
Min ven var også begavet med meget humor, og skrev sådan her til byens borgmester.
Læs det og fornøj Jer.

• Min meget begavede tante Anne Marie sendte mig denne "bøn for alle" fordi hun synes, den var tankevækkende og læseværdig. Min Tante skrev; "disse ord er nemme at lære udenad, men svære at efterleve":

En bøn for alle! Herre du ved bedre end jeg selv, at jeg bliver ældre, og at jeg en dag vil være gammel.
Bevar mig fra at blive snakkesalig og bevar mig fra den skæbnesvangre tro, at jeg absolut skal sige noget om alting og ved enhver lejlighed.
Fri mig for trangen til at ville ordne andres anliggender.
Bevar mig for at gå til bunds i detaljer.
Giv mig vinger, så jeg kan nå til det væsentlige.
Giv mig hjertelighed nok til at lytte til beretninger om andres lidelser, og hjælp mig til at udholde dem med tålmodighed, men sæt segl for mine læber med hensyn til mine egne smerte og lidelser. De tiltager, og som årene går, finder jeg stadig mere behag i at fortælle om dem.
Lær mig den værdifulde lektie, at der er mulighed for at jeg lejlighedsvis tager fejl.
Lad mig blive et sødt og rart menneske indenfor rimelighedens grænser.
Gør mig tankefuld, men ikke tungsindig, hjælpsom men ikke dominerende.
Skrevet af en mormor på 45.

Værsgo at komme med indlæg!

hilsen Jonna