| jonnahansen.dk |
Rejse på Rumæniens vej mod at komme i takt med tiden.
Hvis I har læst sol og sommer på Snoghøj, vil I vide, at Conny er vores meget indsigtsfulde og rummelige nabo. Hendes nærmeste familie har i flere år haft ”feriebarn” Claudiu fra et børnehjem i Rumænien. Vi har set at Conny som en selvfølge har indbefattet Claudiu i sine udflugter og samvær med børnebørnene.
I April i år drog hun med familie, mand og svigermor af sted til Rumænien som aktiv deltager i et rumæniensprojekt i Banat Provinsen.
I sine ledsageord til sin fortælling skrev hun:
”Den er godt nok blevet lidt lang, men det har ikke været muligt at korte den ned, da alle oplevelser står som meget værdifulde for mig lige nu. Det har været svært at komme hjem; der har været konstant tankemylder og uro i hele kroppen, for at finde mening med dagligdagen herhjemme”.
Beretningen er særdeles læseværdig og tankevækkende; også til glæde og nytte som inspiration til at besøge landet som almindelig turist.
Vi slugte hvert et ord; kunne ikke andet, og glæder os til at gense ”hovedpersonen” i den kommende sommerferie.
Læs beretningen her.
Sol og sommer på Snoghøj. Conny bor lige ved siden af os. På trods af et travlt arbejdsliv, har hun altid tid nok, en særlig evne i vore dage. Alt kan lade sig gøre. Jeg ved det, for jeg har set det og haft glæde af det hver dag i mere end 30 år.
Conny har fået børnebørn, og har fortsat al den tid i verden, de har brug for, og de elsker hende. Hun tager dem med til svømning, cirkus eller hygge i haven. Sidste sommer tog hun dem med på højskole i en uge. Temaet var ”det vilde vesten”. Jeg har bedt hende lave en beskrivelse, og det har hun gjort.
Her er Connys egne ord:
”Med denne rejsebeskrivelse håber jeg at have givet et lille indblik i, hvor værdifuldt et højskoleophold for flere generationer er. Det danner ramme om tid til fordybelse, nærvær og ikke mindst har det givet i hvert fald mig mulighed for opnåelse af unik viden om mine børnebørns mestringsevner indenfor alle dele af deres hverdagsaktiviteter. Det er jo vidunderligt at være deltager i sociale sammenhænge, hvor de ganske enkelt bliver nødt til at finde en løsningsmodel for de konflikter, som der helt naturligt opstår mellem så mange børn og som er så tæt på hinanden en hel uge.
Det at opleve betydningen af ens tilstedeværelse for hinanden er ubeskrivelig. Det skal opleves”.
Læs den kærlige positive beskrivelse her.
Storbyferie: 2 dage i Zürich + 6 dages landlig ferie hos "Lydia" i Appenzell var dette års program for far Rudi og hans søn Constantin, der som læserne måske husker var på "gensyn" i 2006 i Rumænien, hvor Constantin oprindelig kommer fra.
Rudi har beskrevet og fotograferet up's and down's undervejs med megen humor.
Han vil gøre alt for sin søn og er samtidig både sporty og cool. Constantin finder sig i det meste. Et virkelig godt fader og søn forhold.
Her er et uddrag hvor jeg tog mig en højlydt griner:
Rudi syntes bob-banen lige måtte være noget for Constantin, som nødtvunget lod sig overtale, for hvor svært kan det være?
Men ak, undervejs tænkte Rudi: "Ja, dø skal vi jo allesammen, men behøver det være lige nu?"
De overlevede selvfølgelig en erfaring rigere.
Morale: Det er meget vigtigt at vide hvordan man tager farten af en bobslæde! Se mere under beskrivelsen.
Ferietrip til Bratislava
Hans og jeg havde længe talt om at tage på en lille ferie, men da vi har mange opgaver at bruge vores tid på, var det igen lagt på hylden indtil min damefrisør med et enkelt klip vendte op og ned på det. Her er hvad der skete...
Ringkøbing tur/retur handler om at Hans U. og jeg har været på 3 dages ferie- og inspirationstur i det ganske danske land, medbringende en glad følelse af udstrakt frihed med en lang weekend foran os helt på egen hånd; ingen telefoner, ingen computer, ingen forpligtelser.
Det blev en hamrende god tur, som jeg har lyst til at fortælle om..
Min rejse fra stenalder over stressalder til kaosalder! Jeg hedder Jonna – født i 1946 i Jylland, hvor jeg boede de første 30 år af mit liv.
Som barn og ung i halvtredserne var jeg overbevist om, at jeg naturligvis skulle være hjemmearbejdende husmoder, ligesom alle andre med forsørgelse og familieliv.
Sådan blev det ikke.
Næh - jeg kom på "rejse", og indimellem på heftig sightseeing. Det meste af tiden helt uden coach, supervision eller hvad det nu hedder i vore dage; og har fået lyst til at skrive om ...
Rumænien gensyn handler om far Rudi og hans søn Constantin. Constantin er 15 år og adopteret fra Rumænien, hvilket Constantin er helt og fuldt vidende om. De har tydeligvis et meget tæt og kærligt forhold indbyrdes.
Rudi og Constantin valgte sidste sommer i fællesskab at gense børnehjemmet og Rumænien.
Det blev ikke det eventyr, de havde forventet!
Læs den sørgmuntre skildring af alle de mangeartede og uventede oplevelser, de var udsat for.
Rudi har givet en meget ærlig, levende og interessant beskrivelse fra rejsen, samt givet lov til at sætte rejsen på hjemmesiden. Der er efter Rudi´s ønske ikke ændret på navnene.
Tinna´s Burma rejse.
Har man lyst til at udforske et land, hvor der ikke er mange turister, er Burma helt klart landet, skriver Tinna.
Burma har det hele, jungle, tørre sletter, bjerge, flotte søer, frodige vandområder, storslåede religiøse monumenter og ikke mindst en masse søde og smilende mennesker, - og "Bollywood" film.
Læs hendes glade og fornøjelige rejsebeskrivelse og bliv inspireret til selv at foretage en tilsvarende rejse. Jeg ved, at Tinna og min søster planlægger at tage til Burma til efteråret, så fortsættelse følger.....
Er der spørgsmål er man velkommen til at sende en mail til jonna@hongnet.dk og jeg videresender den til Tinna.
- Jonna